Jobansøgning

 
26-09-2011
Jobansøgning

Formålet med en skriftlig jobansøgning er selvfølgelig at få dig til en jobsamtale. Din ansøgning skal først og fremmest have fokus på, hvordan du vil løse arbejdsopgaverne.

Før du går i gang med at skrive din ansøgning, skal du sætte dig godt ind i, hvad jobbet indeholder og hvilken profil virksomheden søger.

Du bør lave et målrettet CV, før du skriver din ansøgning. På den måde får du et overblik over dine kompetencer. Dette vil gøre det lettere for dig at skrive selve jobansøgningen.

Fokus for din ansøgning skal være arbejdsopgaverne som arbejdsgiveren gerne vil have udført. Beskrev hvordan du ved hjælp af dine personlige og faglige kompetencer har tænkt dig at løse opgaverne.

Den væsentligste forskel mellem CV'et og ansøgningen er, at ansøgningen er fremadrettet, mens CV'et er bagudrettet og viser kompetencer du har opsamlet.

Lav research

Det første du skal gøre er at lave research på firmaet. Kig f.eks. på hjemmesiden, eller søg på søgemaskinerne efter viden på virksomheden. Ring til kontaktpersonen i jobannoncen og stil nogle gode spørgsmål. Derved kan du få mere at vide om jobbet, så du kan skrive en mere præcis ansøgning.

Ansøgningens opbygning

Den gode ansøgning kan opdeles i fire hovedområder:

- Fængende indledning: Vis at du har forstået jobbet.

- Motivation: I indledningen skal du beskrive, hvad der er din motivation for at søge jobbet, hvorfor virksomheden er interessant for dig, og hvorfor du synes at jobbet er spændende.

- Kravsbesvarelse: Hvilke personlige og faglige kompetencer vil du anvende for at udfylde jobbet og løse opgaverne. Fremhæv de positive sider af dig selv i din ansøgning, og kom gerne med eksempler på, hvordan du vil gå til opgaverne i jobbet.

- Afslutning: Lav en positiv udgang, hvor du udtrykker forventning om at mødes til en samtale.

Ansøgningen skal fremstå enkel og overskuelig.

Ansøgningen skal holdes på 1 – 1,5 sider.

Skriv kun om det, der er relevante i det pågældende job. Skriv gerne om dine engagementer udenfor studiet eller jobbet, hvis de fortæller noget relevant om dig.

Huskeliste

- Personlige data: Navn, adresse og alle de andre faktuelle informationer

- Dig som person: Dine interesser, civil status m.m

- Undgå stavefejl: Undgå alle stavefejl og lignende, hvis du ikke selv er god så få en ven til at hjælpe dig

- Positivt sprog: Skriv i et positivt sprog og fokuser på det positive

- Husk relevante bilag: Uddannelsespapirer, kurser og relevante udtalelser fra tidligere job bør vedlægges





 
 
Find information om: job guide arbejde job forum Alt om job og arbejde job portal job tips
(Hovedkategori: Jobansøgning)